En morgen vågnede den lille mand fra det danske land op med en fornemmelse af at noget var helt galt. Han stod ud af sin seng og tænkte hvor er her tomt og ensomt, jeg må hellere gå ud i verden og finde nogle mennesker at snakke med.
Så tog han sit flag i hånden (han var jo dansker) og begav sig udenfor. Han gik gennem sin havelåge og videre ud i det danske land for at snakke med nogle mennesker.
Han kom ind på slottet og kiggede i alle rum og sale men der var hel tomt og øde
Så han gik ud igen og uden for slottet mødte han nogle søde mennesker der kom kørende i en bil. De ville gerne hjælpe ham med at finde hen til nogle mennesker så de tog ham med i bilen og kørte.
Helt hen til en plads hvor der var masser af mennesker, men der var ingen af der var interesserede i at snakke med den lille mand. De havde travlt med deres eget og gik alle hver til sit.
Den lille mand tænkte nu ved jeg hvad der er galt i vores lille land. Alle har travlt med deres eget og har slet ikke tid til at tale med dem som føler sig ensomme og hvor livet er lidt tomt.
Så tog den lille mand ud i skoven her mødte han en snegl. Sneglen havde god tid og ville gerne tale med den lille mand. Den fortalte ham at i skoven var der altid nogen der havde tid og man var altid velkommen. Den lille mand fortsatte..
han nåede til en lille hyggelig sø og tænke, at her var rart at være. Så mødte han en fugl der svømmede på søen. Fuglen havde også god tid og selv om den svømmede rundt ville den gerne snakke med den lille mand.
Så den lille danske mand tænkte ved sig selv, at her ville han gerne blive for der var fred og ro, der var hyggeligt og rart og ikke nok med det så havde både dyr og planter i skoven altid god tid og man var altid velkommen.



















