Børn og medier.
Børns vilkår har bragt nogle temaer over børn og medier. De skriver her om de børnene og de unges digetale liv, hvor de i stigende grad kommunikerer med deres venner uden den fysiske tilstedeværelse. De understreger også vigtigheden i at vi som forældre tager del i denne udvikling, for at vi kan være medvirkende til at introducere børnene i at færdes i den digetale verden på en god og sikker måde.
“Medierne er en del af børn og unges liv i dag, så derfor kan man som forældre lige så godt tage børnene i hånden og følges med dem ud i den digitale verden. Orienter jer, vis interesse, vær nysgerrige, lyt, lad jer inddrage, tag initiativ og lær sammen med jeres børn.”
De understreger også at det lægge en profil ind på et digetalt medie, er det samme som at hænge på en opslagstavle midt på byens torv og der vil være både fordele og ulemper ved at andre kan kigge på profilen. Som forældre er vi ansvarlige for at på en konstruktiv måde får lært børnene de spilleregler der er når vi færdes som i et offentligt rum på nettet. “Tal med dit barn om, at en åben profil betyder, at en helt fremmed vil kunne danne sig et meget klart billede af, hvem han er, ved at kikke på profilen. Det er vigtigt at I får talt om, hvad fordelene og ulemperne er ved en åben profil og fordelene og ulemperne ved, at kun en begrænset gruppe har adgang. “
Chancen for at der er nogen som opfører sig dårligt og uetisk vil altid være til stede om man så bevæger sig i den fysiske verden eller på nettet. Men man kan sige at det gode ved at være online er, at man kan slukke for mediet, hvis der foregår ting som ikke er behagelige at opleve. Men vi kan gøre en stor forskel ved som forældre at gå frem som et godt eksempel og diskutere med sine børn om hvilke ting der ikke er hensigtsmæssige at sprede ud på et digetalt medie. Her drejer det sig om både tekst og billeder.
mandag den 26. marts 2012
Traditioner i forandring
Unge og online sociale netværk
En Ph.d. afhandling om de unges brug af de online medier til at danne sig sociale netværk. Medierne bliver omtalt som SNS’er som er en gruppe af internetbaserede mødesteder som f.eks Facebook, Twitter, Arto og lign., hvor de unge lægger personlige profiler ud i et offentlig rum og kommunikerer på tværs af landegrænser. Her kigges bl.a på begrebet venner og venskab, samt de unges karakteristika af disse forhold når det foregår på nettet. Derudover kigges der på de unges kommunikationsform, som ofte er præget af en kærlighedsdiskurs, hvor de unge ofte bruger sætninger som “jeg elsker dig” , og hvilken betydning det har for de unge i dette offentlige rum. Samt hvordan de unge håndterer ubehagelige oplevelser og situationer og de risici og farer der lurer når man bevæger sig offentligt i et åbent forum.
Der har været mange myter og forestillinger om den tid de unge bruger på nettet, som forældre har man hørt om mange bekymringer fra forældre der frygtede de sociale medier som Arto og deres omfang. Som der står skrevet i afhandlingen:
“Den udspringer ikke alene af frygt for mediets negative påvirkning af unge til at udvise uacceptabel, immoralsk adfærd, men også af frygt for en række udefrakommende faktorer, der kan skade eller gøre de unge fortræd, som eksempelvis pædofili, vold eller seksualisering af de unge i det offentlige rum.”
Mange af bekymringerne stammer måske fra de forældre der ikke har været gode nok til selv at interessere sig for den mediemæssige sociale udvikling. De har ikke givet sig tid til at sætte sig ind i hvilke forhold og hvordan et sådan socialt medie foregår. Selvfølgelig vil der være nogle ulykkelige forhold eller eksempler, men jeg tror man kommer lang ved at tale fornuftigt med sit barn om hvordan man forholder sig i sådan et medie, og det gør man bedst hvis man selv har prøvet det.
“Facebook har nu overtaget titlen som danske teenageres absolut foretrukne SNS. Dette
betyder også, at flere generationer nu er repræsenteret på den samme sociale netværksside, hvilket er noget nyt i en dansk kontekst. Man kan argumentere for, at Facebooks popularisering til dels har afviklet den moralske panik om unges brug af sociale netværkssider i Danmark. Dette skyldes måske netop, at flere generationer nu er kommet med på SNS-bølgen, som ikke længere kan betragtes som et ungdomsfænomen, samt at de danske nyhedsmedier har behandlet Facebook væsentligt forskelligt”
Facebook og Twitter er i den grad blevet et digetalt medie der appellerer til mange flere målgrupper end kun de unge og jeg tror også at det har været med til at afhjælpe gennemskueligheden af online medier generelt. Om man vil deltage i et et af disse sociale netværk eller ej må være op til den enkelte, men der er ingen tvivl om at man får opretholdt nogle nye muligheder for sociale forbindelser, som ellers ikke var fysiks muligt.
En Ph.d. afhandling om de unges brug af de online medier til at danne sig sociale netværk. Medierne bliver omtalt som SNS’er som er en gruppe af internetbaserede mødesteder som f.eks Facebook, Twitter, Arto og lign., hvor de unge lægger personlige profiler ud i et offentlig rum og kommunikerer på tværs af landegrænser. Her kigges bl.a på begrebet venner og venskab, samt de unges karakteristika af disse forhold når det foregår på nettet. Derudover kigges der på de unges kommunikationsform, som ofte er præget af en kærlighedsdiskurs, hvor de unge ofte bruger sætninger som “jeg elsker dig” , og hvilken betydning det har for de unge i dette offentlige rum. Samt hvordan de unge håndterer ubehagelige oplevelser og situationer og de risici og farer der lurer når man bevæger sig offentligt i et åbent forum.
Der har været mange myter og forestillinger om den tid de unge bruger på nettet, som forældre har man hørt om mange bekymringer fra forældre der frygtede de sociale medier som Arto og deres omfang. Som der står skrevet i afhandlingen:
“Den udspringer ikke alene af frygt for mediets negative påvirkning af unge til at udvise uacceptabel, immoralsk adfærd, men også af frygt for en række udefrakommende faktorer, der kan skade eller gøre de unge fortræd, som eksempelvis pædofili, vold eller seksualisering af de unge i det offentlige rum.”
Mange af bekymringerne stammer måske fra de forældre der ikke har været gode nok til selv at interessere sig for den mediemæssige sociale udvikling. De har ikke givet sig tid til at sætte sig ind i hvilke forhold og hvordan et sådan socialt medie foregår. Selvfølgelig vil der være nogle ulykkelige forhold eller eksempler, men jeg tror man kommer lang ved at tale fornuftigt med sit barn om hvordan man forholder sig i sådan et medie, og det gør man bedst hvis man selv har prøvet det.
“Facebook har nu overtaget titlen som danske teenageres absolut foretrukne SNS. Dette
betyder også, at flere generationer nu er repræsenteret på den samme sociale netværksside, hvilket er noget nyt i en dansk kontekst. Man kan argumentere for, at Facebooks popularisering til dels har afviklet den moralske panik om unges brug af sociale netværkssider i Danmark. Dette skyldes måske netop, at flere generationer nu er kommet med på SNS-bølgen, som ikke længere kan betragtes som et ungdomsfænomen, samt at de danske nyhedsmedier har behandlet Facebook væsentligt forskelligt”
Facebook og Twitter er i den grad blevet et digetalt medie der appellerer til mange flere målgrupper end kun de unge og jeg tror også at det har været med til at afhjælpe gennemskueligheden af online medier generelt. Om man vil deltage i et et af disse sociale netværk eller ej må være op til den enkelte, men der er ingen tvivl om at man får opretholdt nogle nye muligheder for sociale forbindelser, som ellers ikke var fysiks muligt.
søndag den 25. marts 2012
Traditioner i forandring
Netbørn P1 serier
DR har lavet undersøgelse på hvordan børn bruger deres tid på nettet og andre moderne medier. Den strækker sig over fire udsendelser og giver et indblik i børnenes verden når de bevæger sig rundt i medierne som det var lige så normalt som at trække vejret. I udsendelserne følger vi forskellige grupper af børn der bruger medierne til at spille og lege sammen i og lærer at se virkeligheden på nye måder.
Selv om mange voksne bekymrer sig over børnenes store forbrug af de digetale medier som computer, internet mobiltelefon, er der for børnene også mulighed for læring og udvikling af kompetencer. Som forældre sammenligner vi børnenes leg med den som vi selv legede, men det er ikke er nutidens legekultur og kan derfor ikke sammenholdes. Der er mange myter om at børn ikke leger mere, men det er kun den fysiske leg, nutidens børn leger digetalt. Børnene bliver hele tiden stillet over for nye udfordringer i den digetale verden som de skal forholde sig til.
Eksperterne mener at de gamle fordomme om, at for meget computerspil og sociale medier er fordummende ikke er gældende for børnene. Tværtimod er computerspil en fantastisk læringsarene, som kunne udnyttes på en rigtig god måde i vores skole system. Spil er efterhånden også blevet et socialt medie, hvor børnene spiller sammen via medier som Skype osv og derved er nød til at samarbejde med andre børn. Mange af spillene foregår også på engelsk, hvor de skal lære sig at kommunikere og skrive på engelsk for at kunne deltage i spillet. Det er motiverende og medvirkende til at børnene hele tiden organiserer sig og øver sig i at blive bedre, hvilket også er en god læringsevne. Eksperterne mener også at vi skal interessere os mere, for det der foregår i børnenes verden, for også at kunne bruge den viden i undervisnings øjemed i fremtidens skole. Børn og lærer skal i fremtiden lære af hinanden.
De voksne syntes også at det er vigtigt at børnene bevæger meget mere end de gør, og vi har også i dagen Danmark en fedme epidemi, som gerne skulle komme til livs. De unge sidder også stille mange timer foran computeren, men løsningen skal også findes i de digetale medier, f.eks. via digetale gulvtæpper og måtter, som børnene skal bevæge sig på for at medierne virker. Som voksen mener vi også at det er vigtigt med fantasi og kreativitet, men på computeren tegner maler, filmer, redigerer og komponerer børnene deres egen musik, hvilket de lærer meget af. F.eks kan børnene lære sig selv at spille guitar, og de laver forskellige produkter som de deler med andre børn på nettet, bl.a via Youtube hvilket er en stor motivationsfaktor.
De bruger nettet til at skabe sociale relationer ved hjælp af profiler, medierne har ingen landegrænser, de er kun et klik væk. Så i takt med at børnene bliver større udvider de deres kontakt områder med udenlandske venner og lærer derved også at bruge sproget. De er selviscenesættende, de viser sig frem og lægger små indslag med dem selv i centrum på nettet for at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Man kan kan sige at der er kommet et opbrud med janteloven, forældrene forventer at børn skaber sig. Børn viser sig frem sælger sig selv, de prøver sig frem for at identificere sig og skabe deres identitet.
De bruger medierne til at sige hvem man er over andre børn, og reflektere over hvem er de og hvem skal jeg være.
OECD har formuleret som de vigtigste kompetencer for fremtidens arbejdskraft, som evnen til at arbejde selvstændigt evnen til at samarbejde med andre mennesker man ikke kender og evnen til at kunne med digetale redskaber. Dette er egenskaber børnene får af at bruge de digetale medier.
DR har lavet undersøgelse på hvordan børn bruger deres tid på nettet og andre moderne medier. Den strækker sig over fire udsendelser og giver et indblik i børnenes verden når de bevæger sig rundt i medierne som det var lige så normalt som at trække vejret. I udsendelserne følger vi forskellige grupper af børn der bruger medierne til at spille og lege sammen i og lærer at se virkeligheden på nye måder.
Selv om mange voksne bekymrer sig over børnenes store forbrug af de digetale medier som computer, internet mobiltelefon, er der for børnene også mulighed for læring og udvikling af kompetencer. Som forældre sammenligner vi børnenes leg med den som vi selv legede, men det er ikke er nutidens legekultur og kan derfor ikke sammenholdes. Der er mange myter om at børn ikke leger mere, men det er kun den fysiske leg, nutidens børn leger digetalt. Børnene bliver hele tiden stillet over for nye udfordringer i den digetale verden som de skal forholde sig til.
Eksperterne mener at de gamle fordomme om, at for meget computerspil og sociale medier er fordummende ikke er gældende for børnene. Tværtimod er computerspil en fantastisk læringsarene, som kunne udnyttes på en rigtig god måde i vores skole system. Spil er efterhånden også blevet et socialt medie, hvor børnene spiller sammen via medier som Skype osv og derved er nød til at samarbejde med andre børn. Mange af spillene foregår også på engelsk, hvor de skal lære sig at kommunikere og skrive på engelsk for at kunne deltage i spillet. Det er motiverende og medvirkende til at børnene hele tiden organiserer sig og øver sig i at blive bedre, hvilket også er en god læringsevne. Eksperterne mener også at vi skal interessere os mere, for det der foregår i børnenes verden, for også at kunne bruge den viden i undervisnings øjemed i fremtidens skole. Børn og lærer skal i fremtiden lære af hinanden.
De voksne syntes også at det er vigtigt at børnene bevæger meget mere end de gør, og vi har også i dagen Danmark en fedme epidemi, som gerne skulle komme til livs. De unge sidder også stille mange timer foran computeren, men løsningen skal også findes i de digetale medier, f.eks. via digetale gulvtæpper og måtter, som børnene skal bevæge sig på for at medierne virker. Som voksen mener vi også at det er vigtigt med fantasi og kreativitet, men på computeren tegner maler, filmer, redigerer og komponerer børnene deres egen musik, hvilket de lærer meget af. F.eks kan børnene lære sig selv at spille guitar, og de laver forskellige produkter som de deler med andre børn på nettet, bl.a via Youtube hvilket er en stor motivationsfaktor.
De bruger nettet til at skabe sociale relationer ved hjælp af profiler, medierne har ingen landegrænser, de er kun et klik væk. Så i takt med at børnene bliver større udvider de deres kontakt områder med udenlandske venner og lærer derved også at bruge sproget. De er selviscenesættende, de viser sig frem og lægger små indslag med dem selv i centrum på nettet for at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Man kan kan sige at der er kommet et opbrud med janteloven, forældrene forventer at børn skaber sig. Børn viser sig frem sælger sig selv, de prøver sig frem for at identificere sig og skabe deres identitet.
De bruger medierne til at sige hvem man er over andre børn, og reflektere over hvem er de og hvem skal jeg være.
OECD har formuleret som de vigtigste kompetencer for fremtidens arbejdskraft, som evnen til at arbejde selvstændigt evnen til at samarbejde med andre mennesker man ikke kender og evnen til at kunne med digetale redskaber. Dette er egenskaber børnene får af at bruge de digetale medier.
Abonner på:
Opslag (Atom)