Børns mundtlige legekultur

At skabe antropologisk viden om børn

Artiklen handler om at skabe antropologisk viden om børns legekultur, primært gennem feltarbejde. Antropologisk videnskab er,  hvor focus er rettet mod længere tids iagttagelser af børn og de sammenhænge de indgår i. Man udforsker børns hverdagsliv, deres handlinger og fortolkninger i forhold til de positioner og handlemuligheder de har og skaber sig i en given sammenhæng. Det giver en bedre indsigt, i sammenhængen mellem børns handlemuligheder, deres opfattelser af tingene, deres opvækstbetingelser og deres relationer. At udøve feltarbejde har til hensigt, at afdække hvordan børn og kontekst, er forbundet i hverdagens mange situationer.

For at feltarbejdet har det rette udgangspunkt, er det overordenligt vigtigt, at personen der udøver feltarbejdet indgår som en del af den gruppe der skal skabes viden om.  Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelsen i feltet, hvor man indgår i sociale situationer og opbygger relationer med de mennesker man udforsker, så man på den måde får det fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelse. For derfor at kunne udføre feltarbejde, skal man være fortrolig med de roller, rutiner, det sprog og de omgangsformer der er på stedet. Derved opnår man at få indsigt i handlinger og interaktionsformer, som udtrykker værdier og opfattelser som ligger uden for ord og bevidstheden. Som  et vigtigt element i feltarbejde er undren, man skal undres forhold man konfronteres med, for derefter at undersøge baggrunden for dem. Gennemgående går feltarbejde går ud på, at få indblik i mennesker måde at handle og forstå. For derigennem at forstå de mønstre og logikker der kan forklare handlingerne.

Ved en deltagerobservation handler det i bund og grund om at om have et tæt iagttagende forhold, men også have en analytisk distance. Det er vigtigt at man ikke tolker udfra sin egen holdninger, eller synsvinkel. Derfor skal den etnografiske tilgang her forstås tosidet, da det handler om at forstå andres handlinger og opfattelse, mens man samtidig skal fastholde en analytisk distance til det man observerer. En deltagerobservation er at kunne veksle mellem disse to strategier, men man er nødt til at forstå, før man kan vurdere. Kunsten er at deltage og forsøge at forstå omstændighederne.

Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet.  At kunne sætte sig ind i andre mennesker liv og forsøge at forklare de omstændigheder og værdier der omgiver dem. Her er det vigtigt at ens egne værdier og begreber ikke overtager.
For at kunne forklarer og tolke de situationer vi iagttager, trækker vi ofte på forståelser og erfaringer der går forud for den umiddelbare situation. Tolkning er således en uomgængelig del af etnografiske observationer. Der vil altid finde en udvælgelse sted, da det er umuligt at noter sig alt. Et grundlæggende aspekt ved refleksivitet er derfor at forskeren er opmærksom på de udvælgelser der foretages.

Konstruktionen af et barneperspektiv, er en cental del af forskningen. Det er ikke en empirisk størrelse, der fremkommer ved studier af børns udsagn og deres handlinger. Det er oftest en analytisk konstruktion, der hænger sammen med de mange teoretiske overvejelser man gør sig. Begreber som et barneperspektiv og børnekultur står stadig centralt i forskningsdebatten. Der vil altid være mange forskellige opfattelser og interesser i en børnegruppe, så derfor kan det, at se tingene fra et børneperspektiv kun omfattes som meget general analyse. Det er det, at den viden man får igennem den antropologisk forskning og i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde. Den ikke i overenstemmelse med er børnenes egen forståelse. Børn er i praksis, de bedste eksperter på deres eget liv. De kender deres socialesamspil og omgivelser bedre end nogen anden. Men det er ikke ensbetydende med at de forstår den. Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger og ikke mod repræsentation af deres perspektiver. At få indblik i børns aktiviteter, positionering og samspil og forstå børns relationer og sammenhænger, at se dem i et antropologisk perspektiv