Børns mundtlige legekultur

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råd!  af Beck Juncker
Børns kulturelle udtryksformer og værdier.

Med loven om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner for det enkelte barn i dagtilbud, bliver småbørnspædagogikken underlagt en overordnet målstyring. En pædagogisk læreplan giver rum for leg, læring og udvikling, men leg kan hverken styres eller måles, så det kræver en balancegang at mellem det to uforenelige verdener.
Udover sprog, sociale og personlige kompetencer, natur og naturfænomener, skal lærerplaner nu også omfatte kulturelle udtryksformer og værdier. Det betyder altså at børnene skal få et kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser, igennem musik, drama, ler, tegning mm.

Børnekultur er de kulturelle processer, der skaber mening og betydning for dem der deltager. Det dækker over det brede register af udtryk børn bruger. Børnekulturbegrebet indeholder de 3 K’er:

• Kultur for børn
• Kultur med børn
• Børns egen kultur

Kultur for og med børn er de kulturtyper vi kender i dag, som klassiske aktivitetstilbud for børn.  De bygger på de gamle kulturbegreber, der definerer børnekultur som en enhedskultur og som betragter relationerne mellem børn og kultur som indlærings- og socialiseringsprocesser. Her hvor børn blev opfattet som becomings.

Mens børns egen kultur opstod, da man begyndte at kigge på børns egne tegninger og billeder, lege, historier og fortællinger, sange og musik, teater- og danseforestillinger. Den bygger i modsætning til de to første på et andet børnekulturbegreb. Denne forudsætter, at børn er i kultur, at de faktisk selv er kultur skabende, de såkalde beings. Børns kultur dækker over det brede register af udtryksformer børn tager i brug i hverdagen og kan med en samlede betegnelse kaldes for legekultur.

For at børn udvikler disse kulturelle udtryksformer og værdier, skal de hver dag have mulighed for at møde voksne der selv er aktive kulturbruger, voksne der synger, læser, tegner, danser, griner, gyser osv.
Dette er en kulturelle udtryksformer og med de barndomsbetingelser vi har skabt idag har vi brudt med børnenes naturlige muligheder for at lære de forskellige udtryksformer fra generation til generation.  Derfor har vi brug for børn i forskellige alder, til at lære fra barn til barn, uden voksenovervågning. dette har vi taget igennem aldersorienterede grupper og institutioner, dermed er griber børn til nutidens medier der genetablere disse fællesskaber.

Det nye børnekulturbegreb er et kulturbegreb der fastslår, at ikke alt i børns liv er kultur. Begrebet omfatter derfor kun de dele af børns hverdagsliv, der har med kulturelle udtryksformer at gøre. Til gengæld skal vi stadig tænke i dannelse – men nu som selvdannelse og kulturel udtryks- og tolkningskompetence i æstetisk regi og perspektiv. Børn skal have mulighed for:

•  at blive dragende fortællere
•  at blive dristige improvisatorer
•  at blive driftige mediebrugere
•  at blive drevne fortolkere
• •at blive dygtige legere

Med dette nye børnekultursbegreb bliver læreplanerne i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier nemlig noget andet. Børn er både subjekter og objekter for egen kulturel dannelse. I forhold til 0-6 årige børns kulturelle udtryksformer, er læring forbundet med æstetisk formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade angst og smerte i centrum.