Børns mundtlige legekultur

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger af Beth Juncker

Introduktion i de kultur begreber der har været på spil i udviklingen fra det moderne industrisamfund til det senmoderne samfund.
Begreber udspringer af praksis og ender i praksis, som forestillinger, der enten bevidst eller ubevidst, styrer vores syn og dermed vores holdninger, handlinger og meninger.
I det 20 århundred var der primært to kulturbegreber på spil. Det klassisk humanistiske dannelsesbegreb og efterfølgende i slutningen af de 20 århundred, det antropologiske kulturbegreb.
Kulturen i begyndelsen af det 20 århundrede ser man en udviklingstendens på alle områder. Her tænkes både indenfor det økonomiske, det sociale, kulturelle og det private område. Det er ikke kun børnenes sociale betingelser der har ændret sig men som sagt også de kulturelle muligheder.

Tilbage i 50’ erne så man børn lege på gader og veje, nu om dage er legen flyttet indenfor. Dette skyldtes både institutionalisering og den teknologiske udvikling som ændrer denne adfærd.
Mediernes udvikling har gjort det muligt for børnene ikke kun at være fysisk sammen.

I dag er børns kultur præget af disse medier. I 70‘erne blev ordet børnekultur tilført det danske sprog. Man fandt ud af vigtigheden med  TV  og radio programmer, teater, musik etc. for børn. Påvirkninger der ville gøre at man bliver mere bevidst om samfundet man lever i.
Tilbage i 80‘erne blev børnekultur set som noget der skulle tilrettelægges for børn. Man antog at børn var kulturløse og at alle kulturtilbud derfor skulle tilbydes og tilrettelægges pædagogisk, for at muliggøre en forståelse.
Kultur for børn, skabte og tilrettelagde oplevelses tilbud, mens kultur med børn skabte og tilrettelagde aktivitetstilbud.

I det 1900 tallet var der kun ganske få, der spurgte til børns egne projekter i deres barndomsår. Børn blev behandlet som becomings, altså væsner der på egne betingelser var tænkende, aktive kulturelt formende og socialt handlende.
Fra 1980’erne kom et helt nyt syn på børnene, de  blev nu behandlet som  fremtiden brugere, de var også beings, børn der lever i nuet. Det antropologiske kulturbegreb åbnede for en ny opfattelse af, at børn er i kulturen, nemlig børn egen kultur. Det antropologiske kulturbegreb interesserer sig for børnenes perspektiv, hvad børnene selv finder centralt og betydningsfuldt.
Den autoteliske kultur knytter sig til fritid og kulturliv her er der ingen rammer og regler det er vi selv der vælger og bestemmer. Det er her vi i dag finder børns legekultur.