mandag den 1. oktober 2012
tirsdag den 4. september 2012
Kommunikationskultur
1-1 Fokus på kommunikationen i mine omgivelser
Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkedes godt, dvs. positivt skaber god stemning, en (overraskende vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.
I arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne på et støttecenter, er der altid en bestemt situation hvor kommunikationen lykkedes ekstra godt, nemlig under en fælles madlavning. Oftest står man som pædagog alene med en, måske to beboere og der bliver snakket rigtig meget om løs og fast udover selve madlavningsprocessen. Selvom mange af beboerne gerne ville slippe for at lave mad en gang imellem, er det altid en hyggelig stund når vi først kommer i gang og de bliver altid hængende under hele processen.
Reflekter over hvad der skete her
En fælles arbejdssituation er ofte et godt tidspunkt at få vendt noget af den daglige tankemylder. Beboeren, har på daværende tidspunkt en pædagog til rådighed helt for sig selv, hvilket efterhånden er et sjældent øjeblik i deres hverdag, så det bliver udnyttet til punkt og prikke. Man bliver også mere tæt og "intim" når man går rundt om og står ved hinanden mens man snitter, hakker og braser. Derfor er det ligesom en naturlig del at tale lidt mere intimt til hinanden, som pædagog bruger vi også denne stund til at spørge ind til det vi ikke når i hverdagen.
Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen, mislykkedes eller afbrydes
Oftest går det galt for samme målgruppe, hvis man forsøger at give en meddelelse/ besked lige inden man skal ud af døren lige meget hvilken sted man skal hen. Man kan være sikker på at man flere gange undervejs vil blive spurgt om den samme ting, af hver af de enkelte deltagere som man lige har sagt i plenum for at være sikker på at alle hørte det.
Hvad skaber disse situationer ?
1-2 Lyt til Konteksten
Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.Samtaler i en bus er ofte lidt overfladiske og ikke særligt dybtgående. Det kan være samtaler om vejret, hvor meget det har regnet på det sidste eller at nu kan det godt være vi har fået sommer med al den solskin. Det kan også handle om hvilken stoppested man er kommet til, at der er meget vejarbejde på den rute man kører osv.
Læg mærke til hvad det betyder, når du kender konteksten og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du ?
En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland 2004)
1-3 Et spørgsmål om menneskesyn
Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?
Hvor stammer erfaringerne fra?
Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra et mekanisk menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal ?
søndag den 10. juni 2012
Fortælling med tekst og billeder
Den lille mand fra det danske land
En morgen vågnede den lille mand fra det danske land op med en fornemmelse af at noget var helt galt. Han stod ud af sin seng og tænkte hvor er her tomt og ensomt, jeg må hellere gå ud i verden og finde nogle mennesker at snakke med.
Så tog han sit flag i hånden (han var jo dansker) og begav sig udenfor. Han gik gennem sin havelåge og videre ud i det danske land for at snakke med nogle mennesker.
På hans vandring kom han til et stort fint slot og han tænkte der måtte da være nogle mennesker inde på sådan et slot.
Han kom ind på slottet og kiggede i alle rum og sale men der var hel tomt og øde
Så han gik ud igen og uden for slottet mødte han nogle søde mennesker der kom kørende i en bil. De ville gerne hjælpe ham med at finde hen til nogle mennesker så de tog ham med i bilen og kørte.
Helt hen til en plads hvor der var masser af mennesker, men der var ingen af der var interesserede i at snakke med den lille mand. De havde travlt med deres eget og gik alle hver til sit.
Den lille mand tænkte nu ved jeg hvad der er galt i vores lille land. Alle har travlt med deres eget og har slet ikke tid til at tale med dem som føler sig ensomme og hvor livet er lidt tomt.
Så tog den lille mand ud i skoven her mødte han en snegl. Sneglen havde god tid og ville gerne tale med den lille mand. Den fortalte ham at i skoven var der altid nogen der havde tid og man var altid velkommen. Den lille mand fortsatte..
han nåede til en lille hyggelig sø og tænke, at her var rart at være. Så mødte han en fugl der svømmede på søen. Fuglen havde også god tid og selv om den svømmede rundt ville den gerne snakke med den lille mand.
Så den lille danske mand tænkte ved sig selv, at her ville han gerne blive for der var fred og ro, der var hyggeligt og rart og ikke nok med det så havde både dyr og planter i skoven altid god tid og man var altid velkommen.
En morgen vågnede den lille mand fra det danske land op med en fornemmelse af at noget var helt galt. Han stod ud af sin seng og tænkte hvor er her tomt og ensomt, jeg må hellere gå ud i verden og finde nogle mennesker at snakke med.
Han kom ind på slottet og kiggede i alle rum og sale men der var hel tomt og øde
Så han gik ud igen og uden for slottet mødte han nogle søde mennesker der kom kørende i en bil. De ville gerne hjælpe ham med at finde hen til nogle mennesker så de tog ham med i bilen og kørte.
Helt hen til en plads hvor der var masser af mennesker, men der var ingen af der var interesserede i at snakke med den lille mand. De havde travlt med deres eget og gik alle hver til sit.
Den lille mand tænkte nu ved jeg hvad der er galt i vores lille land. Alle har travlt med deres eget og har slet ikke tid til at tale med dem som føler sig ensomme og hvor livet er lidt tomt.
Så tog den lille mand ud i skoven her mødte han en snegl. Sneglen havde god tid og ville gerne tale med den lille mand. Den fortalte ham at i skoven var der altid nogen der havde tid og man var altid velkommen. Den lille mand fortsatte..
han nåede til en lille hyggelig sø og tænke, at her var rart at være. Så mødte han en fugl der svømmede på søen. Fuglen havde også god tid og selv om den svømmede rundt ville den gerne snakke med den lille mand.
Så den lille danske mand tænkte ved sig selv, at her ville han gerne blive for der var fred og ro, der var hyggeligt og rart og ikke nok med det så havde både dyr og planter i skoven altid god tid og man var altid velkommen.
fredag den 8. juni 2012
Øvelser i Paint.net
Billedredigering
For at lave øvelser i paint.net kræver det man har en windows maskine, det har jeg ikke, da jeg arbejder med Imac, så jeg måtte se om jeg kunne finde nogle alternativer på nettet. Fandt frem til nogle små billedprogrammer men de kunne ikke ret mange ting, så var dee Gimp, men det var et lidt tungt og besværligt alternativ. Endelig lykkedes mig at finde et program der matchede paint.net, programmet hedder Pinta, det har samme struktur og opbygning som Paint.net, dog er det meget besværligt at installere, da det kræver en række tilhørsprogrammer for at virke. Men nu virker det nogenlunde da.
Først skal det prøves at arbejde i lag, lige som koen på billedet op over, det er ikke mig der har lavet billedet, men jeg syntes det var meget godt, derfor tog jeg det med. Billedet herunder har jeg opbygget af lag, som i kan se er det et par våde tæer med blomster, det er meget sjovt at lege med.
Bagefter prøvede jeg med de forskellige justeringer og effekter som programmet kan byde på som i kan se er der mange sjove muligheder for effekter på det samme billede.
Til sidst prøvede jeg at arbejde med flere billede og nogle af de værktøjer der er mulighed for at justere, skrive, farvelægge osv.
For at lave øvelser i paint.net kræver det man har en windows maskine, det har jeg ikke, da jeg arbejder med Imac, så jeg måtte se om jeg kunne finde nogle alternativer på nettet. Fandt frem til nogle små billedprogrammer men de kunne ikke ret mange ting, så var dee Gimp, men det var et lidt tungt og besværligt alternativ. Endelig lykkedes mig at finde et program der matchede paint.net, programmet hedder Pinta, det har samme struktur og opbygning som Paint.net, dog er det meget besværligt at installere, da det kræver en række tilhørsprogrammer for at virke. Men nu virker det nogenlunde da.
Først skal det prøves at arbejde i lag, lige som koen på billedet op over, det er ikke mig der har lavet billedet, men jeg syntes det var meget godt, derfor tog jeg det med. Billedet herunder har jeg opbygget af lag, som i kan se er det et par våde tæer med blomster, det er meget sjovt at lege med.
Bagefter prøvede jeg med de forskellige justeringer og effekter som programmet kan byde på som i kan se er der mange sjove muligheder for effekter på det samme billede.
Til sidst prøvede jeg at arbejde med flere billede og nogle af de værktøjer der er mulighed for at justere, skrive, farvelægge osv.
onsdag den 23. maj 2012
Film fremstilling
Storyboard:
Hjemme film præsenteres
Action billede: Springmadres rulles ind focus på berns logoet
Action billede: Gynmnastik pigerne på springmadressen
Action billede: Gymnastik øvelser på gulvet
Action billede: En slags dans på gulvet
Action billede: En anden slags dans på gulvet
Action billede: tilbage til gymnastikken
Actionbillede: Tilbage til springmadressen
Større format: zomm på hovedpersonen
I enhver gymnastik piges liv
Action billede: Gymnasterne med ryggen til
Kommer muligheden for et stort øjeblik
Action billede: Gymnastik øvelser på gulvet med ringe
Action billede: Pigerne går ud fra springmadrasserne
Med mulighed for at træde frem
Større format: zoom på hovedpersonen
En ny stjerne vil blive født
Action billede: Pigerne danser
Action billede: Piger og drenge omkring springmadrasserne
Action billede: Hovedpersonen i fokus med dans
Action billede: Hovedpersonen i fokus med en anden dans
Action billede: gymnastik med ringe
Action billede: Flere af danserne i focus
Action billede: Hele dansegruppen
mandag den 26. marts 2012
Traditioner i forandring
Børn og medier.
Børns vilkår har bragt nogle temaer over børn og medier. De skriver her om de børnene og de unges digetale liv, hvor de i stigende grad kommunikerer med deres venner uden den fysiske tilstedeværelse. De understreger også vigtigheden i at vi som forældre tager del i denne udvikling, for at vi kan være medvirkende til at introducere børnene i at færdes i den digetale verden på en god og sikker måde.
“Medierne er en del af børn og unges liv i dag, så derfor kan man som forældre lige så godt tage børnene i hånden og følges med dem ud i den digitale verden. Orienter jer, vis interesse, vær nysgerrige, lyt, lad jer inddrage, tag initiativ og lær sammen med jeres børn.”
De understreger også at det lægge en profil ind på et digetalt medie, er det samme som at hænge på en opslagstavle midt på byens torv og der vil være både fordele og ulemper ved at andre kan kigge på profilen. Som forældre er vi ansvarlige for at på en konstruktiv måde får lært børnene de spilleregler der er når vi færdes som i et offentligt rum på nettet. “Tal med dit barn om, at en åben profil betyder, at en helt fremmed vil kunne danne sig et meget klart billede af, hvem han er, ved at kikke på profilen. Det er vigtigt at I får talt om, hvad fordelene og ulemperne er ved en åben profil og fordelene og ulemperne ved, at kun en begrænset gruppe har adgang. “
Chancen for at der er nogen som opfører sig dårligt og uetisk vil altid være til stede om man så bevæger sig i den fysiske verden eller på nettet. Men man kan sige at det gode ved at være online er, at man kan slukke for mediet, hvis der foregår ting som ikke er behagelige at opleve. Men vi kan gøre en stor forskel ved som forældre at gå frem som et godt eksempel og diskutere med sine børn om hvilke ting der ikke er hensigtsmæssige at sprede ud på et digetalt medie. Her drejer det sig om både tekst og billeder.
Børns vilkår har bragt nogle temaer over børn og medier. De skriver her om de børnene og de unges digetale liv, hvor de i stigende grad kommunikerer med deres venner uden den fysiske tilstedeværelse. De understreger også vigtigheden i at vi som forældre tager del i denne udvikling, for at vi kan være medvirkende til at introducere børnene i at færdes i den digetale verden på en god og sikker måde.
“Medierne er en del af børn og unges liv i dag, så derfor kan man som forældre lige så godt tage børnene i hånden og følges med dem ud i den digitale verden. Orienter jer, vis interesse, vær nysgerrige, lyt, lad jer inddrage, tag initiativ og lær sammen med jeres børn.”
De understreger også at det lægge en profil ind på et digetalt medie, er det samme som at hænge på en opslagstavle midt på byens torv og der vil være både fordele og ulemper ved at andre kan kigge på profilen. Som forældre er vi ansvarlige for at på en konstruktiv måde får lært børnene de spilleregler der er når vi færdes som i et offentligt rum på nettet. “Tal med dit barn om, at en åben profil betyder, at en helt fremmed vil kunne danne sig et meget klart billede af, hvem han er, ved at kikke på profilen. Det er vigtigt at I får talt om, hvad fordelene og ulemperne er ved en åben profil og fordelene og ulemperne ved, at kun en begrænset gruppe har adgang. “
Chancen for at der er nogen som opfører sig dårligt og uetisk vil altid være til stede om man så bevæger sig i den fysiske verden eller på nettet. Men man kan sige at det gode ved at være online er, at man kan slukke for mediet, hvis der foregår ting som ikke er behagelige at opleve. Men vi kan gøre en stor forskel ved som forældre at gå frem som et godt eksempel og diskutere med sine børn om hvilke ting der ikke er hensigtsmæssige at sprede ud på et digetalt medie. Her drejer det sig om både tekst og billeder.
Traditioner i forandring
Unge og online sociale netværk
En Ph.d. afhandling om de unges brug af de online medier til at danne sig sociale netværk. Medierne bliver omtalt som SNS’er som er en gruppe af internetbaserede mødesteder som f.eks Facebook, Twitter, Arto og lign., hvor de unge lægger personlige profiler ud i et offentlig rum og kommunikerer på tværs af landegrænser. Her kigges bl.a på begrebet venner og venskab, samt de unges karakteristika af disse forhold når det foregår på nettet. Derudover kigges der på de unges kommunikationsform, som ofte er præget af en kærlighedsdiskurs, hvor de unge ofte bruger sætninger som “jeg elsker dig” , og hvilken betydning det har for de unge i dette offentlige rum. Samt hvordan de unge håndterer ubehagelige oplevelser og situationer og de risici og farer der lurer når man bevæger sig offentligt i et åbent forum.
Der har været mange myter og forestillinger om den tid de unge bruger på nettet, som forældre har man hørt om mange bekymringer fra forældre der frygtede de sociale medier som Arto og deres omfang. Som der står skrevet i afhandlingen:
“Den udspringer ikke alene af frygt for mediets negative påvirkning af unge til at udvise uacceptabel, immoralsk adfærd, men også af frygt for en række udefrakommende faktorer, der kan skade eller gøre de unge fortræd, som eksempelvis pædofili, vold eller seksualisering af de unge i det offentlige rum.”
Mange af bekymringerne stammer måske fra de forældre der ikke har været gode nok til selv at interessere sig for den mediemæssige sociale udvikling. De har ikke givet sig tid til at sætte sig ind i hvilke forhold og hvordan et sådan socialt medie foregår. Selvfølgelig vil der være nogle ulykkelige forhold eller eksempler, men jeg tror man kommer lang ved at tale fornuftigt med sit barn om hvordan man forholder sig i sådan et medie, og det gør man bedst hvis man selv har prøvet det.
“Facebook har nu overtaget titlen som danske teenageres absolut foretrukne SNS. Dette
betyder også, at flere generationer nu er repræsenteret på den samme sociale netværksside, hvilket er noget nyt i en dansk kontekst. Man kan argumentere for, at Facebooks popularisering til dels har afviklet den moralske panik om unges brug af sociale netværkssider i Danmark. Dette skyldes måske netop, at flere generationer nu er kommet med på SNS-bølgen, som ikke længere kan betragtes som et ungdomsfænomen, samt at de danske nyhedsmedier har behandlet Facebook væsentligt forskelligt”
Facebook og Twitter er i den grad blevet et digetalt medie der appellerer til mange flere målgrupper end kun de unge og jeg tror også at det har været med til at afhjælpe gennemskueligheden af online medier generelt. Om man vil deltage i et et af disse sociale netværk eller ej må være op til den enkelte, men der er ingen tvivl om at man får opretholdt nogle nye muligheder for sociale forbindelser, som ellers ikke var fysiks muligt.
En Ph.d. afhandling om de unges brug af de online medier til at danne sig sociale netværk. Medierne bliver omtalt som SNS’er som er en gruppe af internetbaserede mødesteder som f.eks Facebook, Twitter, Arto og lign., hvor de unge lægger personlige profiler ud i et offentlig rum og kommunikerer på tværs af landegrænser. Her kigges bl.a på begrebet venner og venskab, samt de unges karakteristika af disse forhold når det foregår på nettet. Derudover kigges der på de unges kommunikationsform, som ofte er præget af en kærlighedsdiskurs, hvor de unge ofte bruger sætninger som “jeg elsker dig” , og hvilken betydning det har for de unge i dette offentlige rum. Samt hvordan de unge håndterer ubehagelige oplevelser og situationer og de risici og farer der lurer når man bevæger sig offentligt i et åbent forum.
Der har været mange myter og forestillinger om den tid de unge bruger på nettet, som forældre har man hørt om mange bekymringer fra forældre der frygtede de sociale medier som Arto og deres omfang. Som der står skrevet i afhandlingen:
“Den udspringer ikke alene af frygt for mediets negative påvirkning af unge til at udvise uacceptabel, immoralsk adfærd, men også af frygt for en række udefrakommende faktorer, der kan skade eller gøre de unge fortræd, som eksempelvis pædofili, vold eller seksualisering af de unge i det offentlige rum.”
Mange af bekymringerne stammer måske fra de forældre der ikke har været gode nok til selv at interessere sig for den mediemæssige sociale udvikling. De har ikke givet sig tid til at sætte sig ind i hvilke forhold og hvordan et sådan socialt medie foregår. Selvfølgelig vil der være nogle ulykkelige forhold eller eksempler, men jeg tror man kommer lang ved at tale fornuftigt med sit barn om hvordan man forholder sig i sådan et medie, og det gør man bedst hvis man selv har prøvet det.
“Facebook har nu overtaget titlen som danske teenageres absolut foretrukne SNS. Dette
betyder også, at flere generationer nu er repræsenteret på den samme sociale netværksside, hvilket er noget nyt i en dansk kontekst. Man kan argumentere for, at Facebooks popularisering til dels har afviklet den moralske panik om unges brug af sociale netværkssider i Danmark. Dette skyldes måske netop, at flere generationer nu er kommet med på SNS-bølgen, som ikke længere kan betragtes som et ungdomsfænomen, samt at de danske nyhedsmedier har behandlet Facebook væsentligt forskelligt”
Facebook og Twitter er i den grad blevet et digetalt medie der appellerer til mange flere målgrupper end kun de unge og jeg tror også at det har været med til at afhjælpe gennemskueligheden af online medier generelt. Om man vil deltage i et et af disse sociale netværk eller ej må være op til den enkelte, men der er ingen tvivl om at man får opretholdt nogle nye muligheder for sociale forbindelser, som ellers ikke var fysiks muligt.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)